Jeg skal være den første til at advare MOD at lære at danse tango.

Især hvis du ikke har den fjerneste trang til at lave noget om i dit liv. Folk, der begynder at danse tango, bliver nogen gange mærkelige i hovedet. Eller også kommer de til fornuft, vil nogen mene. Det kommer an på perspektivet.

"Loose your mind and come to your senses" var Fritz Perls opfordring. Og det rammer på kornet, hvad der sker for hovedpersonen JC i den belgisk producerede film "Tango Libre".

Tango Libre er historien om JC, der lever et ensomt, forudsigeligt og kedeligt liv, som en genert fængselsbetjent. Da han begynder at danse tango en gang om ugen stikker han hånden i en hvepserede, der trækker ham ind i et hæsblæsende drama om kærlighed og passion, som får fatale, men livsbekræftende følger for hans tilværelse.

Filmens pointe om tango som frihedens metafor er ikke til at tage fejl af og scenerne, hvor de indsatte i fængslet danser tango med hinanden understreger min pointe om at tango er stærk tobak.

Tangoens væsen ser på overfladen virkelig uskyldig ud: To mennesker holder om hinanden og bevæger sig sammen til en bestemt slags musik. Men de fleste, der aldrig har danset tango før og præsenteres for tanken om det, vil kende til det gip det giver, af angst eller længsel, inderst inde - alene ved tanken om at danse.

For hvis tango får fat i din sjæl og dit væsen, bliver dit liv sat på den anden ende. Den river op i dødvande, kaster stivnede livsstrategier i skraldespanden, giver dig mod til at gøre det, der skal til for at mærke livet på ny, samt styrke til at betale prisen.

Tango er den bedste terapi jeg kender. Uden ord og intellektuel begriben, sætter den forandringen i gang.

Musikken, kontakten, bevægelserne, improvisationen og den sociale interaktion er dens metode. Det eneste du skal gøre er at danse.

Jeg anbefaler filmen Tango Libre, som en sjov og underholdende tangofilm - men hvis du begynder at danse tango - er det på eget ansvar! 

© 2018 Institut for Liv, Læring & Lidenskab. All rights Reserved.