Tangohøjskole i Bisserup 2020
Få tilsendt hele programmet i pdf.
Til påske tager Institut for Liv, Læring & Lidenskab ud på landet, til vandkantsdanmark, for at samle gode mennesker om at danse tango, synge højskolesange, vinterbade, trække vejret, strække ud, spise god mad og feste.
Bjørg Johansen leder højskolen og tangoundervisningen, assisteret af Kasper Ungstrup, som også vil være dj til vores practicas og milongaer.
Anette Britt Fribert fra Væksthuset i Maribo, tilbyder forskellige tilgange til krops- og nærværsarbejde og hendes mand, Per, er køkkenets pulserende hjerte, hvorfra der vil blive serveret hjemmelavet mad fuld af smag og næring.
Pris pr. person i dobbeltværelse
Kr. 4.500,-
Højskolekurset er for tangodansere på alle niveauer, men med et minimum af erfaring (svarende til 6-8 lektioner). Hele gruppen undervises sammen, bortset fra torsdag og fredag eftermiddag, hvor den deles efter niveau eller ønske. Programmet er tilrettelagt, så der både er masser af tango, mulighed for kropsarbejde, men også pauser til at gå ture, slappe af eller mødes over et slag billard i slyngelstuen
© 2018 Institut for Liv, Læring & Lidenskab. All rights Reserved.